top of page
  • Forfatters billedeNicole Due Frenzel

3 gode råd til dig der vil etablere dig på det tyske marked

Går du med en ambition om at etablere din virksomhed på det tyske marked? Hvis svaret er ja, kommer der her nogle gode råd til, hvad du skal være OBS på i den forbindelse. For selvom det tyske marked allerede er stort og veletableret for dansk eksport, er det rigtig afgørende at være godt klædt på.


Den specifikke køreplan for din virksomhed i forhold til at etablere sig på det tyske marked varierer selvfølgelig alt efter, hvordan din virksomhed er stillet op dvs. produkter, kunder osv. De følgende råd kan dog give dig en indikation på, hvad du skal være opmærksom på når du vil ind på det meget store tyske marked.


De første tre skridt er:

1) Connections, connections, connections!

2) Afklaring: Har din virksomhed potentialet til at bestå på det tyske marked?

3) Hvad er din entry-strategi?

1. Connections, connections, connections

Gode forbindelser er afgørende. Du har helt sikkert allerede et godt hold af rådgivere i Danmark - advokat, revisor m.m. og det bør du også have i Tyskland. Det første skridt er at opbygge et stærkt netværk af eksperter, rådgivere og andre eksportører, som kender den situation du står i. Det netværk kan støtte og vejlede dig og det er guld værd. For det at drive en virksomhed i Tyskland afviger på mange måder den måde det er i Danmark. Et eksempel er at det i Danmark ca. tager en dag at få et CVR nr. altså at etablere en virksomhed, hvorimod det sagtens kan tage op til tre måneder i Tyskland.


2. Afklaring: Har din virksomhed potentialet til at bestå på det tyske marked?

Er dit produkt efterspurgt på det tyske marked? Det er det næste du bør få afklaret. Er der efterspørgsel efter dit produkt eller din service? En markedsundersøgelse kan i dette tilfælde give dig et godt overblik over, hvor mulige faldgruber er, hvor stor den potentielle gevinst er holdt op imod risikoen. Derudover dit kundepotentiale, dine konkurrenter, prisniveauet for et tilsvarende eller sammenligneligt produkt, udviklingen i forbruget, samt trenden for netop dit produkt. Det er derudover meget vigtigt at få afklaret om din virksomhed har strukturer og kapacitet til at betjene et marked, som er så meget større end det danske.


3. Hvad er din entry-strategi?

- Potentialet for at etablere sig på det tyske marked er afklaret og til stede √

- Du har etableret det gode netværk √

Så er det næste skridt at evaluere, hvordan du vil introducere dit produkt på det tyske marked. Her bør du overveje om du vil bruge lokale distributører, marketingbureauer, sælgere, mv. Det er helt afgørende at du vælger de rigtige kooperationspartnere for således sikres det at du ikke er nødsaget til at gå på kompromis med væsentlige forhold.






bottom of page